søndag den 26. oktober 2008

Formaliseret nabotræning



Indledning

Post Danmarks IT forretningsenhed, Post Danmark Informationsteknologi (PDI) har det overordnede strategiske ansvar for anvendelsen af IT i Post Danmark. PDI leverer udvikling, drift og support af IT til hele Post Danmark, og kunderne er derfor alle de andre forretningsenheder i Post Danmark (i alt 8 forretningsenheder).

For ca. 4 år siden blev der besluttet at implementere SAP
[1] i hele Post Danmark med henblik på at afvikle de eksisterende IT systemer og erstatte dem med SAP, hvor det kunne lade sig gøre. Projektet strækker sig helt til april 2009, en af landets største SAP projekter nogensinde med over 20.000 brugere. I den forbindelse blev der besluttet at oprette en ny enhed, Forretningsintegration (FIG), hvis primære opgave blev at kvalitetsudvikle og optimere virksomhedens SAP-understøttede processer og dermed ydelser på tværs af enheder og forretningsområder. FIG samler alle interessenter fra samtlige forretningsenheder og dermed har Post Danmarks IT afdeling en meget tæt samarbejde med kunderne gennem FIG. På IT siden blev der også dannet en ny afdeling, SAP kompetencecenter, som siden hen er blevet slået sammen med non-SAP afdeling til udviklingsafdeling, som nu dækker alt udvikling i PDK. Dog sidder SAP konsulenterne og non-SAP folk stadigvæk hver for sig.

Indtil for godt tre år siden rekrutterede Post Danmarks IT-afdeling sine SAP-konsulenter inden for netværket via mund-til-mund-metoden. Det gik fint og afdelingen nåede op på at huse omkring 20 SAP-konsulenter, men opgaverne blev flere og flere. Efterhånden blev der brugt flere og flere penge på eksterne konsulenter. Stillingsannoncer blev forfattet og headhuntere blev sendt ud for at jage. Men lige meget hjalp det. Sandsynligheden for at finde en SAP-konsulent nærmede sig sandsynligheden for at vinde i Lotto. Post Danmark besluttede i stedet at satse på at få syv rigtige via intern rekruttering. Virksomheden slog ti trainee-stillinger op. Den løsning bød på flere fordele, sagde den daværende afdelingsleder Susanne Mejborn. »Hvis vi kunne få nogle indefra, ville de have en masse forretningsforståelse og værdifuld viden om processer, som vi kunne få tilført. Det var den ene fordel. Traditionelt tager man trainees direkte fra handelshøjskolerne eller universiteterne, men så ville vi risikere, at konsulentvirksomhederne ville stå med gode tilbud bagefter. Ved at vælge nogen, som har været her i virksomheden i flere år, ville vi få nogle, som har langt mere loyalitet og er afklarede med, at de gerne vil arbejde i Post Danmark.
Ligeledes havde Post Danmark en strategi om, at de gerne vil forankre så meget som muligt af viden og kompetence internt, så det er en klar fordel, at SAP-trainees havde kendskab til Post Danmark i forvejen.Nu er der gået ca. 3 år, og det er efterhånden de gamle trainee’s der kører SAP afdeling og står for supporten og videreudvikling af de implementerede løsninger.
PDI har for et år siden søsat et nyt tiltag, ”Formaliseret nabotræning”, der er en kompetenceudviklingsmetode, som går ud på at sikre medarbejdere i nye funktioner et hurtigt og effektivt kompetenceløft. Et nabotræningsforløb adskiller sig primært fra traditionel sidemandsoplæring ved en struktureret planlægning, som danner grundlag for træningsforløbet. Forløbet er tidsmæssigt afgrænset, og det planlægges i et samarbejde mellem leder, nabotræner og evt. medarbejder.

”Formaliseret nabotræning” er en kompetenceudviklingsmetode, som:

• Understøtter PDI’s fokus på læring i dagligdagen
• Sætter medarbejdere hurtigere ind i et nyt arbejdsområde og gør dem hurtigere selvfungerende
• Sikrer via et struktureret træningsforløb, at den lærende kommer hele vejen rundt om et arbejdsområde
• Sikrer via løbende opfølgning, at der er fokus på kvaliteten i træningsforløbet
• Kan være en billigere og mere effektiv måde at oplære på end ved fx eksterne kurser

”Formaliseret nabotræning” må ikke forveksles med den nabohjælp, som medarbejderne dagligt yder hinanden! Herudover stiller nabotrænerrollen krav om helhedsforståelse og overblik inden for et fagligt område og man får trænet sine pædagogiske evner. Og ikke at forglemme vil nabotræner-indsatsen medvirke til, at der er backup på et bestemt område, således at teamsene ikke er så sårbart i tilfælde af sygdom eller anden form for fravær.


Læringsspiralen – læring gennem handling og refleksion




”Den der arbejder, lærer!”

Problemformul
ering

· En analyse af den daglige vidensdeling mellem de forskellige SAP konsulenterne intern i hvert team og brugen af de forskellige IT-værktøjer til vidensdeling herunder Sol.Man og omada.

· Hvordan kan Formaliseret nabotræning hjælpe med vidensdeling på en praktisk måde

[1] Systems, Applications and Products. En Enterprise resource planning, (ERP) system. An ERP system is a business support system that maintains in a single database the data needed for a variety of business functions such as Manufacturing, Supply Chain Management, Financials, Projects, Human Resources and Customer Relationship Management.

Ingen kommentarer: